Kursusprogram for Strik i 118, Tornhøjvej 118, Stavtrup, 8260 Viby J


Strikkesalon, tirsdag kl. 19:30 - 22:00

Strikkesalon holdes 1 gang om måneden og er åben for alle. Giv dig selv et par timer i selskab med andre strikkere 

- lad dig inspirere, se hvad der rører sig i strikkeverdenen, tag evt. et strikkeproblem med og få det løst.

Jeg står til rådighed med strikkehjælp og vejledning, hvis du ønsker det.

 

Datoer: 23/1, 20/2, 20/3, 17/4, 15/5, 12/6

Pris 50 kr/gang incl. kaffe/the og en lille kage.

Tilmelding senest dagen før via facebook, Lise V eller på strik@lisevaaben.dk

 

Strik for begyndere, torsdag kl. 19:00 - 21:30

Nåede du ikke at tilmelde dig en af aftenskolerne, så har du chancen her. Jeg tilbyder et intensivt forløb på et lille hold - 8 gange, men med mulighed for forlængelse med yderligere 3 gange i april måned.

Holdet er for dig der vil lære at strikke eller har lært det for så længe siden at du har glemt det meste.

Du lærer at strikke: at slå masker op og lukke af, strikke ret og vrang, tage ind og ud, om garnkvaliteter, strikkefasthed, og ikke mindst at læse en opskrift.

Jeg har ideer til gode begynderprojekter, og vejleder gerne så du får en succes med dit strikketøj - det er så sjovt. Undervejs i forløbet skal alle nemlig have et individuelt strikkeprojekt.

 

Datoer: 1/2 + 8/2 + 22/2 + 1/3 + 8/3 + 15/3 + 22/3 + 5/4

Pris 800 kr incl. kaffe/the.

Bindende tilmelding senest d. 22/1 på facebook, Lise V eller på strik@lisevaaben.dk.

 

Strik for let øvede/øvede, torsdag kl 9:30 - 11:45

Holdet er for dig der har strikket før, men gerne vil pudse formen af, lære nye teknikker og blive dygtigere.

På holdet arbejder vi både fælles og individuelt.

Du skal medbringe et individuelt strikkeprojekt, som du arbejder med undervejs - måske et strikketøj du er kørt fast i, eller et nyt projekt der vil udfordre dig.

Jeg forbereder hver gang en prøve eller et oplæg der indeholder én eller flere teknikker:

bl.a. flerfarvet strik, opklip i strik, montering - og hvad I kunne ønske at arbejde med.

 

Datoer: d. 11/1 + 1/2 + 22/2 + 15/3 + 5/4 + 26/4 + 17/5 + 14/6

Pris 800 kr incl. kaffe/the.

Bindende tilmelding senest d. 8/1 på via facebook, Lise V eller på strik@lisevaaben.dk.


Holdene oprettes under forudsætning af nok tilmeldte.

 

Strik for øvede og vovepelse

Jeg planlægger en workshop for øvede/erfarne strikkere, der har lyst til at eksperimentere og lege.

Temaet er sjaler. Vi skal arbejde med forskellige sjalsformer, afprøve materialer og teknikker og sætte vores strikkefærdigheder i spil.

 

26 - 27 maj, kl 9.30 - 17, Tornhøjvej 100, Stavtrup, 8260 Viby J

Pris: 500 kr incl. kaffe/the, frugt og frokost begge dage

 

 

2 weekender i Thy

  • 1. - 3. Juni. Strikkeretreat, En weekend med strikketøj - strikkeudfordringer, skøn natur og dejlig mad. Program følger.
  • 31. august - 2 september: Farvekursus, Vi skal farve med de planter vi finder i klitten og plantagen. Program følger.

Sted: Skjærbakken 35, Vangså, 7700 Thisted

Det præcise indhold og pris er på tegnebrættet. Har du lyst at deltage, så send gerne en forhåndstilmelding på strik@lisevaaben.dk